Tumlestuen
Pasningsordningen holder til i en dejlig stor stue, også kaldet ”Tumlestuen”.
Udeleg
I Villa Tumle har vi en ladcykel med plads til 5 børn, og ugentligt er vi ude på oplevelsesrige cykelture.
Arrangementer
I Villa tumle har vi traditioner som vi nyder at fejre. Vi holder fastelavn, påskefrokost, sommerhygge, julefrokost, julehygge og hvad vi ellers kan finde på. Nogle af arrangementerne er med forældre og andre uden. Vi fejrer også børnenes fødselsdage og holder afslutning for barnet der skal i børnehave.
Et par gange om året inviteres der til forældre-kaffe.
I Villa Tumle har vi fokus på læreplanerne. Lærerplanerne bruges til at være opmærksom på det enkelte barns udvikling. Læring i pasningsordningen handler om at lege, undersøge og opleve, så børnene udvikler deres sprog, personlighed samt sociale og kognitive kompetencer.
I årets løb kommer vi igennem de forskellige læreplanstemaer:
- Alsidig personlig udvikling
- Sociale kompetencer
- Sproglig udvikling
- Krop og bevægelse
- Natur og naturfænomener
- Kulturelle udtryksformer og værdier
Dagligdagen
Vi starter dagen stille og roligt med morgenhygge, det kan være med en lille samling, hvor vi siger godmorgen til hinanden.
Børnene må gerne være afleveret senest kl.9.00, hvis ikke andet er aftalt. Hvis vi skal på tur, går vi oftest hjemmefra 8.30/9.00.
Måltiderne
I pasningsordningen serveres der altid en sund og varieret kost. Måltidet der serveres er i overensstemmelse med barnets alder og udvikling. Vi spiser både fingermadder og lærer også at spise med bestik.
Måltiderne er et samlingspunk og der fokuseres på at skabe en god stemning omkring og under måltidet. Måltidet anrettes og serveres indbydende.
Der serveres altid mælk eller vand til måltiderne. Ved festlige lejligheder kan der serveres saft.
Kl. 6.30 – 7.30
Morgenmad efter behov. Havregrød/yoghurt.
Kl. 8.30 – 9.00 Formiddagsmad. Brød/frugt.
Kl. 11.00 – 12.00
Frokost. Rugbrød/pålæg/grønt eller en varm ret.
Kl. 14.30 – 15.00
Eftermiddagssnack. Brød/frugt.
Ved behov for speciel kost fx modermælkserstatning, babymad eller mad i forbindelse med allergi medbringes dette selv.